Oversigt over kognitive problemløsnings-strategier

Oversigt over kognitive problemløsnings-strategier

Problemløsningen i kognitiv terapi sker gennem to stadier: (1) forståelse og accept af det aktuelle problem, og (2) forsøg på at finde, evaluere og anvende alternative løsninger, som måske kunne være brugt eller som kunne bruges i fremtiden ved tilsvarende problematiske situationer. Accept-stadiet omfatter adfærdsanalyse, indsigts-strategier og didaktiske strategier; det andet stadie, som retter sig mod en forandring, omfatter løsningsanalyse, orienterings-strategier og forpligtelses-strategier. Selvom det kan synes selvindlysende, så kræver problemløsning først og fremmest at problemets eksistens accepteres. Som tidligere nævnt kan terapeutiske forandringer kun ske indenfor en kontekst af accept af, hvad realiteterne er. Med borderline patienter kompliceres problemløsningen enormt af deres hyppige tendens til at se sig selv i et negativt lys og deres manglende evne til at regulere den deraf følgende emotionelle stressbelastning. På den ene side har de vanskeligheder med korrekt at identificere problemer i deres omgivelser, og de har i stedet en tendens til at forstå alle deres problemer som selvskabte i en eller anden forstand. På den anden side er det at se alle problemerne som selvskabte så smertefuldt, at patienterne ofte reagerer ved at hæmme deres reflektion og selvrangsagning. Gentagne forsøg på at gå i gang med både den manglende dialektiske tænkning, der har ført til disse synspunkter og de deraf følgende negative emotioner, kan være nødvendige, for at patienten kan anerkende eksistensen af de mere smertefulde af problemerne. Validerings-strategierne beskrevet i kapitel 8 og den uærbødige kommunikations strategi, beskrevet i kapitel 12, støtter denne proces uden at belønne suicidal eller anden ekstrem adfærd. Adfærdsmæssig analyse kræver en kæde-analyse af begivenhederne og de faktorer i situationen, der førte frem til og fulgte efter den konkrete problematiske reaktion, som analyseres. Analysen gennemføres meget detaljeret og med stor opmærksomhed rettet mod de gensidige interaktioner mellem omgivelserne og patientens kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner.

Oversigt over kognitive problemløsnings-strategier

Indsigts-strategier, som vilkårligt er skilt ud fra den adfærdsmæssige analyse af hensyn til denne gennemgang, omfatter iagttagelse og navngivning af adfærdsmønstre og situationens mere varige påvirkninger. Analysen af problemet fortsætter med en ikke-dømmende holdning, med opmærksomheden rettet mod patientens tendens til både at opleve panik og kaste sig ud i hensynsløst og hævngerrigt fordømmende vurderinger, så snart adfærden eller adfærdens resultater ikke lever op til forventninger eller ønsker. Typisk vil genstanden for disse bedømmelser skifte, ofte lynende hurtigt, fra selvet som problemets kilde til andre mennesker eller omgivelserne som den eneste kilde til problemet. Gennem hele forløbet giver terapeuten patienten undervisning og information om karakteristiska ved adfærd og mennesker i almindelighed og ved borderline adfærd i særdeleshed. Denne information tjener både til at normalisere patientens egen adfærd og som en kilde til hypoteser om, hvad der kan opretholde patientens adfærd, og hvad der kunne hjælpe i forandringsprocessen.
Det andet stadie af problemløsningen starter med at man finder og vurderer alternative løsninger, som kan bruges i fremtiden. Så snart en række løsninger er genereret, kan terapeuten og patienten gennemgå, hvad der er påkrævet, for at forandrings-procedurerne kan iværksættes. Det vil sige, at terapeuten orienterer patienten om ændrings processen. Endelig forpligter patienten og terapeuten sig til iværksættelsen af de fundne løsninger. Det at sætte forpligtelsen til sidst efter problemløsninger er kun for at illustrere, i virkeligheden går den forud, sker under og følger efter forandringsprocedurerne.

En tanke om "Oversigt over kognitive problemløsnings-strategier"

  1. naltrexone alcohol

    The particular frequency of drinking decreased significantly more along with naltrexone than with placebo in patients along with comorbid alcohol reliance and post-traumatic stress disorder (PTSD), a randomized test showed. The addition of opioid receptor antagonist to be able to exposure therapy or even supportive counseling triggered the largest decreases inside drinking days (about 65% to 70%), reported Edna B. Foa, PhD, of the University of Philadelphia in Philadelphia, plus colleagues. However , all patients in naltrexone alcohol treatment had significantly much less drinking days when compared with patients who else received placebo plus one of the other interventions.
    Moreover, prolonged exposure therapy was not associated with ingesting exacerbations, they wrote online in the Record of the American Medical Association. Drinking days and nights increased over time in every randomized groups, but patients treated with naltrexone and exposure treatment had the smallest increases, they added. “One hypothesized mechanism regarding naltrexone’s effect on ingesting is through the damping of alcohol craving, ” the writers said in their discussion of the results.

    “The results of the current study support this hypothesis. Participants who received naltrexone had lower cravings for alcohol than patients who received placebo. To our knowledge, this examine is the first randomized trial of sufferers with comorbid alcoholic beverages dependence and PTSD to demonstrate significant variations in outcomes between an active treatment and a control comparison, ” these people added. PTSD in addition to alcohol dependence frequently co-occur, but optimal treatment has however to be determined. Sufferers with both conditions provide an increased rate of PTSD relapse compared to do patients along with alcohol dependence as well as other Axis I psychiatric diagnoses, the writers noted. Clinical exploration of therapeutic methods has been stymied by the exclusion of individuals with comorbid alcohol consumption dependence from the majority of trials of PTSD therapy. Previous research of concurrent therapy for PTSD and substance use disorders have demonstrated beneficial effects regarding PTSD, but the influence on substance use issues has been less clear. A single randomized demo evaluated concomitant make use of cognitive behavioral therapy for alcohol reliance and sertraline or even placebo for PTSD. Symptoms of both circumstances improved, but the examine design precluded evaluation of separate effects of the two therapies, the particular authors continued.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *