Oversigt over kognitive problemløsnings-strategier

Oversigt over kognitive problemløsnings-strategier

Problemløsningen i kognitiv terapi sker gennem to stadier: (1) forståelse og accept af det aktuelle problem, og (2) forsøg på at finde, evaluere og anvende alternative løsninger, som måske kunne være brugt eller som kunne bruges i fremtiden ved tilsvarende problematiske situationer. Accept-stadiet omfatter adfærdsanalyse, indsigts-strategier og didaktiske strategier; det andet stadie, som retter sig mod en forandring, omfatter løsningsanalyse, orienterings-strategier og forpligtelses-strategier. Selvom det kan synes selvindlysende, så kræver problemløsning først og fremmest at problemets eksistens accepteres. Som tidligere nævnt kan terapeutiske forandringer kun ske indenfor en kontekst af accept af, hvad realiteterne er. Med borderline patienter kompliceres problemløsningen enormt af deres hyppige tendens til at se sig selv i et negativt lys og deres manglende evne til at regulere den deraf følgende emotionelle stressbelastning. På den ene side har de vanskeligheder med korrekt at identificere problemer i deres omgivelser, og de har i stedet en tendens til at forstå alle deres problemer som selvskabte i en eller anden forstand. På den anden side er det at se alle problemerne som selvskabte så smertefuldt, at patienterne ofte reagerer ved at hæmme deres reflektion og selvrangsagning. Gentagne forsøg på at gå i gang med både den manglende dialektiske tænkning, der har ført til disse synspunkter og de deraf følgende negative emotioner, kan være nødvendige, for at patienten kan anerkende eksistensen af de mere smertefulde af problemerne. Validerings-strategierne beskrevet i kapitel 8 og den uærbødige kommunikations strategi, beskrevet i kapitel 12, støtter denne proces uden at belønne suicidal eller anden ekstrem adfærd. Adfærdsmæssig analyse kræver en kæde-analyse af begivenhederne og de faktorer i situationen, der førte frem til og fulgte efter den konkrete problematiske reaktion, som analyseres. Analysen gennemføres meget detaljeret og med stor opmærksomhed rettet mod de gensidige interaktioner mellem omgivelserne og patientens kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner.

Oversigt over kognitive problemløsnings-strategier

Indsigts-strategier, som vilkårligt er skilt ud fra den adfærdsmæssige analyse af hensyn til denne gennemgang, omfatter iagttagelse og navngivning af adfærdsmønstre og situationens mere varige påvirkninger. Analysen af problemet fortsætter med en ikke-dømmende holdning, med opmærksomheden rettet mod patientens tendens til både at opleve panik og kaste sig ud i hensynsløst og hævngerrigt fordømmende vurderinger, så snart adfærden eller adfærdens resultater ikke lever op til forventninger eller ønsker. Typisk vil genstanden for disse bedømmelser skifte, ofte lynende hurtigt, fra selvet som problemets kilde til andre mennesker eller omgivelserne som den eneste kilde til problemet. Gennem hele forløbet giver terapeuten patienten undervisning og information om karakteristiska ved adfærd og mennesker i almindelighed og ved borderline adfærd i særdeleshed. Denne information tjener både til at normalisere patientens egen adfærd og som en kilde til hypoteser om, hvad der kan opretholde patientens adfærd, og hvad der kunne hjælpe i forandringsprocessen.
Det andet stadie af problemløsningen starter med at man finder og vurderer alternative løsninger, som kan bruges i fremtiden. Så snart en række løsninger er genereret, kan terapeuten og patienten gennemgå, hvad der er påkrævet, for at forandrings-procedurerne kan iværksættes. Det vil sige, at terapeuten orienterer patienten om ændrings processen. Endelig forpligter patienten og terapeuten sig til iværksættelsen af de fundne løsninger. Det at sætte forpligtelsen til sidst efter problemløsninger er kun for at illustrere, i virkeligheden går den forud, sker under og følger efter forandringsprocedurerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *